Ydelser

SUMA tilbyder konsulentydelser inden for:

Strategisk rådgivning
Bæredygtighedsdagsordenen er kompleks og i konstant forandring, og kan derfor ofte være vanskelig at integrere i og omsætte til praktiske løsninger. SUMA hjælper myndigheder, organisationer og virksomheder med at reducere kompleksiteten og have et skarpt fokus på at udvikle strategiske og handlingsparate svar på de udfordringer, der kan være forbundet med at søge mod en højere grad af bæredygtighed i arbejdet.

Det kan både gøres ved at kigge indad og udad:

At betragte jeres organisation gennem en bæredygtighedslinse kan ofte afsløre gemte udfordringer og muligheder. SUMA leverer strategier, der skaber social, miljømæssig og finansiel værdi for jeres organisation og forskellige grupper af interessenter.

Samtidig kan det være en stor fordel at placere jeres organisation i en større kontekst, for derved at kunne foregribe og handle på forandrende:
o Miljømæssige, sociale og økonomiske trends
o Socioøkonomiske værdier og forventninger
o Markedsmuligheder

Analyser og evalueringer
SUMA gennemfører analyser af aktuelle og fremtidige initiativer, problemstillinger og udviklingstendenser. Det kan være alt fra affaldshåndtering, energieffektivitet og genbrugspolitik, til indsatsen for medarbejdersundhed og trivsel eller eventuelt analyser af konkrete initiativer for at støtte op om lokalområdet. Hvilke tiltag virker efter hensigten og hvilke mangler justeringer?

SUMA har stor erfaring i at tilrettelægge og gennemføre evalueringer der først og fremmest er et handleredskab, der skal give mulighed for at træffe de rigtige beslutninger fremadrettet. Vi opstiller ofte strategiske og målbare succesindikatorer i samarbejde med kunden og tilstræber en systematik i både dataindsamling og analysearbejde.

Fælles for både analyse og evaluering er, at SUMA tilstræber at de ikke blot skuer bagud, men i højere grad at give anledning til nytænkning og derved være en rettesnor for fremtidige indsatser. Således vil både vore analyser og evalueringer ofte blive ledsaget af konkrete og handlingsorienterede anbefalinger.

Bæredygtig ledelse, implementering og forankring
Den viden, der er opnået igennem analyser, evalueringer og strategisk planlægning har kun værdi, hvis den bliver implementeret og forankret effektivt. SUMA tilbyder rådgivning i forhold til at praktisere bæredygtig ledelse, så man effektivt og troværdigt får engageret ens nøglesamarbejdspartnere og dermed får integreret bæredygtighed i organisationens struktur og dets forskellige aktiviteter.

Da man kan ’gøre’ bæredygtighed på mange måder, designer og opstiller vi implementeringsplaner skræddersyet til jeres unikke omstændigheder.

Planlægning og afholdelse af netværk, kurser, seminarer, workshops, debatarrangementer mv.
SUMA formidler løbende den seneste viden på seminarer og undervisningsforløb. Her kan der både tages udgangspunkt i konkrete cases, overordnede bæredygtighedstrends eller egne analyser og evalueringer. Vi tilbyder at forestå den praktiske forberedelse og afholdelse af sådanne møder og kan også hjælpe med at facilitere faglige netværk, workshops, debatarrangementer mv. SUMA har i den forbindelse stor erfaring med at afholde mere interaktive og deltagerinvolverende sessioner.

Kommunikation
SUMA tilbyder rådgivning i forhold til hvilken bæredygtighedshistorie I bør kommunikere, hvornår den bør kommunikeres, hvem den skal kommunikeres til og hvordan den skal kommunikeres. Ofte kan det være en detalje eller skæv vinkel som kan være passende.