Om SUMA
SUMA står for Sustainable Management og arbejder med ledelsesstrategier og -redskaber til at omsætte visioner om bæredygtighed til praksis.
At sigte mod en bæredygtighed udvikling er efterhånden blevet mainstream og langt de fleste forventer, at området får stigende betydning de kommende år. Ideer om socialt samfundsansvar og hensyntagen til klimaet og naturens ressourcer har slået rod i både erhvervslivet, offentlige myndigheder og i mange af landets organisationer.
SUMA bidrager med kompetencer og konkrete værktøjer til at kunne styrke vore kunders evne til at udvikle deres organisation mod større bæredygtighed; både socialt, økonomisk og miljømæssigt.
SUMA blev etableret i 2010 af cand.scient.anth. Michael Karlsen. Michael har flere års erfaring med analyser, evaluering, strategisk udvikling og projektledelse med bæredygtighed som den røde tråd. Han har boet i Kina og forsket i landets konkrete initiativer for at skabe en mere bæredygtig udvikling, arbejdet i Udenrigsministeriet med at skabe bæredygtig økonomisk vækst i den afrikanske privatsektor samt haft hovedansvaret for flere af Integrationsministeriets initiativer vedrørende mangfoldighed og inklusion på arbejdsmarkedet og i det frivillige idræts- og foreningsliv.
